Om Starfish Academy
Mit navn er Carina Vestergaard.
Mit livsformål er at lære kvinder, at owne deres egen power fuldt ud.
Min egen rejse i livet har budt på lidt af hvert, og på min rejse har jeg virkelig lært hvad det vil sige at owne sin egen power fuldt ud.
Særligt min spirituelle rejse har krævet, at jeg kan formå at stå stærkt i mig selv.
Født clairvoyant
Som barn var jeg aldrig alene. Jeg fornemmede engle, afdøde og væsener uden at forstå hvad det var. Det gav mig en følelse af at være konstant overvåget. Jeg troede det var noget alle mærkede, så det var ikke noget jeg talte om.
Lige så længe jeg kan huske, har jeg også kommunikeret med det og jeg troede allerede som 6-årig på reinkarnation. Jeg forstod at livet på jorden blot var en del af ”livet” og at vi levede flere liv.
Når jeg spurgte min mor til hvad hun troede på ”efter døden”, fik jeg ikke noget konkret svar. Ingen havde fortalt mig om det, jeg vidste bare at vi levede videre efter vi havde forladt det jordiske liv.
Alligevel var det først som 15-årig, at jeg så min første afdøde klart og tydeligt for mig. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg blev fyldt med kærlig energi, og var på ingen måde bange.
Nu begyndte jeg at erkende overfor mig selv, at jeg kunne noget ikke alle kan.
Dog var jeg stadigvæk bange for det nærvær jeg ikke kunne se, men som jeg så tydeligt fornemmede hele tiden.
I forbindelse med min stedfars død i 2013 (her var jeg 25 år), var jeg tvunget til at se mine evner i øjnene på godt og ondt.
Jeg opdagede, at jeg skulle huske at passe på mig selv og ikke lade nogen eller noget andet styre mig.
Det er en vigtig årsag til, hvorfor jeg i dag ønsker at hjælpe andre via mine workshops og kurser.
Da min stedfar døde i 2013 åbnede han for alvor for mine evner, og var en afgørende faktor for at jeg begyndte at arbejde bevidst med mine clairvoyante evner.
Jeg tog uddannelsen som clairvoyant og dyreempat i 2015, da jeg blev bange for mine medfødte ”clairvoyante oplevelser”. Jeg tog uddannelsen for at få nogle redskaber til at beskytte mig selv.
Undervejs på uddannelsen opdagede jeg, at redskaberne skulle bruges til at hjælpe andre mennesker og ikke kun til at arbejde mod de kræfter jeg oplevede fra ”universet”.
Min rejse gennem livet
har ikke altid været lige nem. Jeg er vokset op med en stedfar, med verdens største hjerte, som desværre var alkoholiker.
Da han døde i 2013 åbnede han for alvor for mine evner og var en afgørende faktor for at jeg begyndte at arbejde bevidst med mine clairvoyante evner.
Jeg har været i to forhold præget af psykisk vold og undertrykkelse og er nu der hvor jeg har forstået min lektie og er klar til at dele ud af min viden omkring at bygge et stærkt selvværd og det at lære at se på os selv med ”en moders kærlige øjne”.
Uddannelse
Uddannet clairvoyant og dyreempat i 2015, da jeg blev bange for mine medfødte ”clairvoyante oplevelser”. Jeg tog derfor uddannelsen for at få nogle redskaber til at beskytte mig selv.
Undervejs på uddannelsen opdagede jeg at redskaberne skulle bruges til at hjælpe andre mennesker og IKKE kun til at arbejde mod de kræfter jeg oplevede fra ”universet”.
Sjov, tillid og jordnær
De tre vigtigste ord i mit liv såvel som arbejde. Navnet ”Starfish” er for mig netop et symbol på dem.
Hvis ikke der er plads til sjov og ballade, så er det hele bare lidt for kedeligt og svært for mig. Alt hvad jeg gør, når jeg har det sjovt, føles let for mig.
Jeg går ud i verden med en tillid til, at alt sker af en årsag. En tillid til at jeg møder de mennesker jeg skal, og jeg får de oplevelser til min rygsæk i livet, som jeg har brug for.
Jeg møder altid nye mennesker med tillid til at de vil mig det bedste, lige såvel som jeg ønsker alle på min vej det bedste.
På den måde bevæger vi os ud i verden med de bedste intentioner og den største kærlighed til os selv og vores medmennesker.
Det er vigtigt for mig, at man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Til dagligt arbejder jeg med clairvoyance og spiritualitet. Det kan hurtigt blive enormt komplekst og mystisk.
Jeg har en vision om at alle skal forstå og acceptere ”det vi ikke kan se med det blotte øje”. Vi behøver ikke at forstå meningen med ”alt” – nogle gange skal vi bare acceptere ”det”.